Hvad er et uddannelses-eksperiment?
“Et uddannelseseksperiment er en systematisk gennemført proces, der skal afprøve, hvordan en bestemt indsats virker”
Sådan definerer Uddannelseslaboratoriet et uddannelseseksperiment.
I et uddannelseseksperiment er formål, forberedelse, gennemførelse, analyse og evaluering klart definerede faser. Ikke for at gøre uddannelseseksperimentet forudsigeligt, men for at kunne begribe og måle den forandring og effekt vi forventer uddannelseseksperimentet giver.
Afsæt i et forandringsbehov
Et uddannelseseksperiment tager afsæt i et forandringsbehov. Disse behov kan beskrives i et baseline-studie. Uddannelseseksperimentet tager afsæt i et formuleret behov for at forbedre eller forandre den nuværende praksis. Der blev udarbejdet en fælles baseline for Uddannelseslaboratoriet ved projektets begyndelse.
Uddannelseseksperimentet som 1st-driver
Vi eksperimenterer ikke med noget vi ved i forvejen, men er interesserede i at finde nye veje på baggrund af det vi ved. Uddannelseseksperimentet tager afsæt i den nyeste viden på et område og sætter retning for den videre udvikling.
Afprøver en transformativ hypotese
Med afsæt i udfordringen og den viden, der er på området i forvejen, formulerer vi hypoteser, som vi afprøver gennem et uddannelseseksperiment. Vi vurdere om den transformative hypotesen bekræftes, og om eksperimentet skal forsættes, korrigeres eller afsluttes. Vi undersøger systematisk hvilke resultater eksperimentet opnår.
Værdier, som den eksperimenterende tilgang bygger på:
- Nysgerrighed – hvordan kan noget forbedres og virke ved at skabe værdi?
- Involvering – hvad sker der undervejs?
- Vurdering – hvilke forhold skaber værdi?
- Meningsskabelse og ibrugtagning – hvad skal vi gøre mere af?
Inspiration og empiri
Definitionen på et uddannelseseksperiment har inspiration i eksperimentmetoder fra både den naturvidenskabelige og den humanistiske tilgang, fra den pædagogiske forsøgstradition og fra nyere metoder, der arbejder systematisk med at skabe organisatorisk forandring – f.eks. inden for aktionslæring, interventionsforskning og innovationsteori.
Eksperimenttyper
Uddannelseseksperimenterne har forskellige typer:
-
Kaskadeeksperimenter
Kaskadeeksperimenter udvikles og forandres undervejs – gives videre og prøves på flere niveauer i nye sammenhænge og på forskellige institutionstyper.
-
Gennemgående uddannelseseksperimenter
Gennemgående uddannelseseksperimenter er kontinuerlige i en periode på to år. Flere partnerskabsinstitutioner samarbejder om, at gennemfører uddannelseseksperimentet, som er karakteriseret ved, at tid betyder noget for måling af effekt. Der arbejdes intervenerende og justerende undervejs. Nye deltagere kommer løbende til i uddannelseseksperimentet.
-
Korte afgrænsede uddannelseseksperimenter
Korte afgrænsede uddannelseseksperimenter er karakteriseret ved specialisering og hurtig synlig effekt. Hvis et kort afgrænset uddannelseseksperiment virker, er det implementeringsbart og det kan sættes i drift og føres videre eller overføres til andre områder efter en overlevering og en tilpasningsfase til nye aftagere. Hvis et uddannelseseksperiment ikke virker godt nok, skal det droppes efter beskrevne kriterier. Læringen fra sådanne uddannelseseksperimenter er meget værdifuld og der skal arbejdes med dokumentation og overleveringen til andre aktører.
Pædagogiske forsøg og forsøgsskoler
Inden for pædagogik og uddannelsesforskning er der en mangeårig tradition for pædagogiske forsøg og forsøgsskoler. Denne tradition er inspireret af grundtankerne i den naturvidenskabelige tilgang.
En af foregangsmændene er den amerikanske filosof John Dewey, der omkring år 1900 grundlagde den såkaldte Laboratorieskole i tilknytning til Chicago Universitet. Formålet med skolen var at teste Deweys pædagogiske ideer – bl.a. om at læring sker gennem gøren – i praksis.
Siden har forsøgstankegangen dannet ramme om talrige skoleforsøg både i Danmark og i udlandet. Alle baseret på en tanke om, at forsøgsskoler kan danne ramme om at teste nye pædagogiske ideer, inden de bliver implementeret i hele uddannelsessystemet.
Herhjemme har nogle af de mest kendte forsøgsskoler været Emdrupborg Forsøgsskole fra 1948, Statens pædagogiske forsøgscenter fra 1964 samt universitetscentrene RUC og AUC fra 1970erne.
Fra forsøg til udviklingsprojekter
I de seneste år er brugen af forsøg blevet mindre udbredte i det danske uddannelsessystem – alt imens der er kommet et stigende fokus på udviklingsprojekter, som et middel til at skabe forandringer og forbedringer.
Alle uddannelsesinstitutioner har således i dag en portefølje af udviklingsprojekter – store som små – der på forskellig vis arbejder med at udvikle institutionens praksis. I praksis har der imidlertid vist sig en række udfordringer i forhold til at bruge udviklingsprojekter som metode til at skabe varige forbedringer af praksis.
