Nye evalueringsformer

I uddannelseslaboratoriet er der udviklet fire tilgange til evaluering af praksis på uddannelsesinstitutioner. De fire former tager afsæt i viden og erfaringer genereret fra undersøgelser og uddannelseseksperimenter i Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium:

 

Formålet med nye evalueringsformer er, at give et bud på hvordan uddannelsesinstitutioner kan opbygge evalueringskapaciteten gennem anvendelse af innovative evalueringsformer.  Udarbejdelsen af evalueringsformerne er baseret på en antagelse om at evalueringens fokus er på forbedring af praksis fremfor på at bevise hvad der virker og ikke virker i praksis. Og at evalueringen er tæt knyttet til praksis på den enkelte uddannelsesinstitution.

 

Erfaringerne fra uddannelseslaboratoriets arbejde viser, at uddannelseseksperimenter, analyser og undersøgelser kan anvendes som afsæt til evaluering og dermed som igangsætter til forbedring af praksis. Evaluering er andet og mere end et vurderingsredskab til måling af forudbestemte parameter for hvad eksempelvis god undervisningspraksis er. Evaluering handler i denne optik blandt andet om at operationalisere og konceptualisere på baggrund af uddannelseseksperimenter, undersøgelser og analyser kvalitative så vel som kvantitative.

 

Denne tilgang til evaluering handler i høj grad om at indtænke evaluering som integreret del af uddannelsesinstitutionernes kerneydelse og udviklingsstrategiske arbejde.

 

Læs mere om Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis.

 

Anvendelse af antropologiske metode til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Uddannelseslaboratoriet har fortaget frafalds- og fastholdelsesundersøgelserne på tre uddannelsesinstitutioner der alle er samarbejdspartner i Uddannelseslaboratoriet. Undersøgelserne belyser læringspraksis set fra elever og studerendes perspektiv med fokus på trivsel, engagement og mod på at fuldføre det påbegyndte uddannelsesforløb.  Undersøgelserne belyser elever og studerendes erfaringer og er baseret på en antagelse om at elever og studerendes motivation og mod på at fuldføre uddannelsen ikke kan ses som et isoleret fænomen, men må forstås i den sammenhæng hvori problemet/udfordringen eksisterer. I kraft af sin afdækkende og kulturanalytiske tilgang kan studierne betegnes som etnografiske studier.

 

Hent de antropologiske analyser hvor metoden er brugt her.

 

Forandringsteorier

Formålet med at evaluere uddannelseseksperimenter er at skabe viden om, hvilke aktioner der kan føre til fornyet og forbedret praksis, hvorfor og hvordan. Dette ved at afdække, hvilke resultater og ny praksis uddannelseseksperimenterne skaber, og om uddannelseseksperimenterne skaber de ønskede resultater i forhold til de uddannelsesstrategiske mål.

 

Når der evalueres ved hjælp af en forandringsteori, belyses vigtige sammenhænge mellem strategiske mål, faktiske resultater og aktioner i uddannelseseksperimentet. Ved at følge hele kæden i forandringsteorien kan der undersøges, om der er sammenhæng mellem de tiltag, som indgår i uddannelseseksperimentet, og de forandringer, der ønskes opnået i organisationen.

 

Når uddannelseseksperimenter skal evaluere, kan det gøres med eller uden en evalueringsskabelon. Evalueringsskabelonen er et værktøj, Uddannelseslaboratoriet har udviklet til brug ved evaluering af uddannelseseksperimenter og evaluering af organisationens samlede strategi. Skabelonenerne er udviklet til alle de ovenfor viste niveauer: Udviklingslaboratorium, program-, forsøgsspors- og eksperimentniveau.

 

Læs mere i Håndbog til evaluering og forandringsteori.

 

Konceptualisering

Med udgangspunkt i viden fra uddannelseseksperimenter, har Uddannelseslaboratoriet udviklet undervisningskoncepter bestående af modeller, metoder og værktøjer der kan tages i brug på egen uddannelsesinstitution. Undervisningskoncepterne er på en og samme tid forenklinger og generalisering af viden og fund på tværs af uddannelseseksperimenter. Koncepterne er beskrevet i programmernes inspirationshæfter.

 

Hent inspirationshæfter her.

 

Evalueringsdesign med forsøgs- og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

I forbindelse med praksiserfaringer fra over 130 uddannelseseksperimenter på 10 uddannelsesinstitutioner, har Uddannelseslaboratoriet udarbejdet en ny evalueringsmetode. Formålet er at inspirere og vejlede uddannelsesinstitutioner i at vurdere, hvilke udviklingsinitiativer der skal forankres i praksis og dermed udvikle og løfte uddannelsernes kvalitet. Analysen danner, sammen med to guides, udgangspunkt for at uddannelsesinstitutioner fremadrettet i højere grad kan evaluere udviklingstiltag og sammenligne med hverdagspraksis.

 

Læs mere her: