Projektevaluering

Her kan du læse både om den interne og eksterne evaluering af Uddannelseslaboratoriet. Den interne evaluering er udarbejdet af Uddannelseslaboratoriet, mens den eksterne er udarbejdet af Team Arbejdsliv og RUC.

 

Intern evaluering

Afsluttende interne projektevalueringer af udviklingslaboratorier og programmer

I de fire interne evalueringer fokuseres der på at analysere det eksperimenterende arbejde i laboratorierne med henblik på at trække læringspunkter frem til fremtidig brug på uddannelsesinstitutioner.

 

Formålet er at undersøge, hvorvidt udviklingslaboratoriernes eksperimenterende arbejde har bidraget til en ændret uddannelsespraksis indenfor de enkelte laboratoriers fokusområder. Analysen bruges til at trække generaliserbar læring ud af programmets uddannelseseksperimenter og stiller spørgsmålet: Har uddannelseseksperimenterne skabt ny forbedret uddannelsespraksis, eller oplevet udfordringer i forbindelse med dette?

 

Den interne evaluering tager udgangspunkt i de fire udviklingslaboratorier. Herunder evalueres hvert program for sig:

 

Intern periode evaluering af den eksperimenterende metode

I efteråret 2014 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af partnernes oplevelse og brug af de eksperimenterende metoder. Undersøgelsens formål er, at give viden om den eksperimenterende metode med henblik på forbedringer.

 

Hent Notat på baggrund af spørgeskemaundersøgelse og Spørgeskemaundersøgelse vedr. den eksperimenterende metode

 

Ekstern evaluering

Der er gennemført en ekstern slutevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Slutevalueringen beskriver hvad der skal til for at skabe vellykkede uddannelseseksperimenter, som både kan konceptualiseres og spredes til andre afdelinger, til andre partnerinstitutioner og til uddannelsesinstitutioner der ikke har deltaget i projektet. Ydermere ser evalueringen på de kulturforandringer i udviklingspraksis, som Uddannelseslaboratoriet har skabt på partnerinstitutionerne.

 

Slutevalueringen er udarbejdet af Team Arbejdsliv og RUC.

 

Hent den eksterne evaluering.