Forskning og udvikling

Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium er bygget op omkring et samspil mellem forskning, udvikling og praksis. Ligeledes er den eksperimenterende tænkning og metode udgangspunkt for alt det vidensmateriale, der er udviklet i projektets levetid. Vi har bestræbt os på, at Uddannelseslaboratoriets vidensproduktion kan anvendes i praksis med det formål at skabe fornyelser og forbedringer i og omkring uddannelsespraksis. Udgangspunktet har ligeledes været, at skabe et eksplorativt fagligt udviklingsmiljø, hvor kollaborative arbejdsformer mellem involverede partnere har skabt udgangspunktet for praksisbaseret forskning og udvikling.

 

Der er arbejdet forskningsbaseret i forhold til udvikling af Eksperimenthjulet og principperne for den eksperimenterende tænkning og metode. Læs om tilblivelsen af tænkning og metode, herunder Eksperimenthjulet. Projektet har siden begyndelsen af 2013 haft et Ph.d projekt som underbygger aktuelle udfordringer omkring samspil mellem praktik og didaktik. Den udfordring adresseres i udviklingslaboratorium for vekseluddannelse. Der er gennemført et empirisk forskningsarbejde blandt unge, der har deltaget i uddannelseseksperimenter under udviklingslaboratorium for pædagogisk og didaktisk praksis. Vi har samlet resultaterne i en forskningsrapport Læring, der rykker.

 

Du kan få mere at vide om forskellig forskning der er udviklet og udarbejdet i regi af Uddannelseslaboratoriet ved at klikke på linkene herunder eller i menuen til venstre.