Uddannelseslaboratoriet i Holland

18. marts, 2013

I Holland er lærerne Facebook-venner med deres elever, der er virksomheder på skolerne og anderledes praktiksamarbejder. Uddannelseslaboratoriet var på studietur i Holland for at lære og finde inspiration til nye uddannelseseksperimenter.

Tekst: Signe Marie Viborg, Uddannelseslaboratoriet

Koordinatorer fra partnerinstitutioner i Uddannelseslaboratoriet tog sammen med projektgruppen på fire dages studietur til Holland. Formålet med turen var at observere innovative tendenser, få nye ideer og søge inspiration til nye uddannelseseksperimenter. Programmet var spækket med besøg på hollandske skoler og havde særligt fokus på innovativ virksomhedskontakt og praksislæring.

 

Charlotte MånssonCharlotte Månsson, Rigshospitalet, koordinator i Uddannelseslaboratoriet:

– Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var de mange eksempler vi så på integration af teori og praksis. Særligt ’De Waterfabriek’ er noget helt særligt: En virksomhed på Koning Willem College, der producerer kildevand med personlige labels. Eleverne er henholdsvis i salgs-, teknisk og produktionsafdeling.

De kalder det selv ’omvendt læring’ på en ’Learning Factory’, hvor tanken er ’learning by do-it didactics’: Eleverne lærer primært af de arbejdsprocesser, de prøver i virksomheden – sekundært af teorien. De bruger næsten ikke bøger.

Det var fantastisk at se elevernes store engagement; en lyst og ansvarsfølelse, som jeg sjældent har set. De tre elever, der fortalte om skolen var de allerbedste ambassadører, man kan forestille sig. De var meget stolte over skolen – og jeg citerer ordret eleven i salg: ”jeg havde aldrig lært så meget et andet sted!”

 

Praksislæring og nye praktikformer

På studieturen mødte Uddannelseslaboratoriet mange spændende eksempler på praksislæring: F.eks. på Media College i Amsterdam, hvor de har virksomheder på skolen, som producerer spil til telefonen, og på Horizon College i Alkmaar har de mange eksempler på integrerede undervisnings og simuleringsrum.

 

Også anderledes praktikformer, så vi mange eksempler på. F.eks. De Waterfabriek, der havde universitetsstuderende i praktik og et projekt, der samarbejdede med et butikscenter omkring praktikken.

 

Maria Sara Jorsal, UU-København, koordinator i Uddannelseslaboratoriet:

Maria Sara Jorsal– En af de ting, der gjorde indtryk på mig var det store fokus på videndeling i uddannelsesinstitutionerne. Særligt Media College i Amsterdam er helt fremme i skoene på den front. De spørger eleverne, hvor og hvordan skolen bedst kan møde dem. Det er f.eks. resulteret i en masse eksperimenter omkring brug af Facebook som lærings- og videndelingsplatform i et professionelt perspektiv. Lærerne og elever er venner på facebook – endda nogle med deres private profil.

Skolen har den holdning, at de studerende skal have it-dannelse og bliver nødt til at lære, hvordan de håndterer, hvor meget af deres privatliv de vil give adgang til på nettet.

 

Media College Amsterdam– På Media College er videndeling et lag alle steder: De filmer undervisningen i klasserummene og har filmen kørende i kantinen, så alle kan følge med i hvad de andre laver. Skolen har sit eget tv-program på en lokal tv-station og to studerende producerede en film om vores besøg så de kunne formidle det på skolen.

 

Se filmen her

 

 

Jette NossellJette Nossell, TEC og koordinator i Uddannelseslaboratoriet:

– Vi kunne også observere, at de i Holland kæmper med mange af de samme udfordringer, som vi står med i Danmark: Frafald på uddannelserne, manglende mobilitet og det helt store spørgsmål: hvordan uddanner vi de unge til et meget foranderligt arbejdsliv?

René van der Schalkwijk fra Horizon College satte scenen allerede på turens første dag ved at citere den slovakiske politiker, Jan Figel:

“The major future challenges in the education field are how to reform our learning systems to prepare young people for jobs that do not exist yet using technologies that have not been invented yet in order to solve problems that have not been identified yet (in companies that are not there yet)”

Citat: Jan Figel

 

Uddannelseslaboratoriet besøgte

Horizon College

Inholland Hogeschool

De Waterfabriek ved Koning Willem College

MBO Raad

Media College Amsterdam

 

Læs Uddannelseslaboratoriets tur på Twitter