Hent aftagerundersøgelse
23. maj, 2013Uddannelseslaboratoriet har fået udarbejdet en aftagerundersøgelse. Læs hvordan elever/studerende, praktiksteder og undervisere/ledere oplever og vurderer forskellige områder på deres uddannelsesinstitution. Hent aftagerundersøgelsen her.
Aftagerundersøgelsen afdækker erfaringer, vurderinger og praksis på de områder, hvor Uddannelseslaboratoriet igangsætter uddannelseseksperimenter set fra tre aftagergruppers perspektiv: elever/studerende, praktiksteder og undervisere/ledere.
Formålet med aftagerundersøgelsen er at undersøge den oplevede kultur og praksis på de deltagende institutioner set fra de tre aftagergruppers perspektiv. undersøgelsen er udarbejdet af Damvad for Uddannelseslaboratoriet og skal blandt andet bruges til at planlægge nye uddannelseseksperimenter.
Helt overordnet viser undersøgelsen, at aftagergrupperne har forskellige perspektiver og holdninger til, hvor skoen trykker: Fx er eleverne og de studerende særligt optagede af praktiske problemstillinger, som fx at de ikke får den nødvendige hjælp i undervisningen. Praktikstederne er i særlig grad optagede af koblingen mellem teori og praksis og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.