Eksperimenter skal ruste uddannelser til fremtidens behov

Vi skal tænke i nye baner, hvis fremtidens uddannelsessystem skal leve op til kravene om innovative, veluddannede unge. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium vil gennem uddannelseseksperimenter vende op og ned på den måde, vi tænker uddannelse.

Der mangler tusindvis af praktikpladser. Frafaldet på en række uddannelser er højt, og alt for mange unge får slet ingen uddannelse. Samtidig efterspørger erhvervsliv og politikere unge med nye kompetencer, der kan sparke gang i vækst og innovation. Udfordringerne for uddannelsessystemet er markante og ikke til at tage fejl af og derfor er der også brug for et radikalt og nyt svar. Det er netop tanken bag Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, der er finansieret af Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond.

Uddannelseslaboratoriet skal med en række uddannelseseksperimenter stille skarpt på, hvordan man kan finde hurtige og effektive svar på de udfordringer, uddannelsessystemet står med. Og der skal nye, friske ideer på bordet, fortæller Dorrit Sørensen, projektchef i Uddannelseslaboratoriet.

– Der er mange store spørgsmål om, hvilke kompetencer erhvervslivet har brug for, og hvad der skal til for at få elever og studerende til at gennemføre uddannelsen og få de rette kompetencer. Det er det uddannelseseksperimenterne skal bruges til at finde løsninger på, siger hun.

Projektet har fem store indsatser, organiseret i fem programmer, som uddannelseseksperimenterne foregår indenfor:

1. Kompetencer i verdensklasse -om talent, innovation og fag og faglighed på nye måder
2. Nye samspilsformer mellem uddannelse og erhverv – om nye samarbejdsformer mellem virksomheder og uddannelse
3. Den eksperimenterende organisation – om organisationsudvikling og ledelse
4. Education on demand – om uddannelser med afsæt i brugernes og aftagernes behov
5. Nye karriereveje – om samspil mellem uddannelsesvalg og beskæftigelsesmuligheder

Der skal mod til

Begreberne ”laboratorium” og ”uddannelseseksperimenter” er ikke valgt tilfældigt. Når erhvervsskoler, ingeniør- og sundhedsuddannelser fra Region Hovedstaden de næste to år laver uddannelseseksperimenter, bygger de på en ny tankegang. Ny viden og ideer danner udgangspunkt for uddannelsesforsøg med hypoteser og målbare kriterier for succes og fiasko. Og fælles for uddannelseseksperimenterne er, at man ikke kender resultatet i forvejen.

Uddannelseseksperimenterne skal rokke ved faste forestillinger om, hvordan uddannelse skal se ud. Det kan være alt fra eksperimenter med nye undervisningsmetoder, studieliv, talentudvikling, innovation eller samarbejde på tværs af uddannelser.

– Underviserne og lederne på uddannelsesinstitutionerne skal turde tænke nyt og udfordre deres eget syn på det, de gør, siger Dorrit Sørensen og giver et eksempel:

– Hvis møbelvirksomheder ikke længere blot efterspørger klassiske snedkere, der kan lave en perfekt stol, men en, der kan tænke innovativt og være med til skabe vækst ved for eksempel at udvikle det næste produkt på hylden, så nytter det ikke noget, at uddannelserne holder fast i kun at levere traditionelle møbelsnedkere.

Nye skridt

– Der findes mange udviklingsprojekter rundt om i landet, som forsøger at løse de samme problemer. Mange med gode resultater. Men det bliver sjældent til varige løsninger. Uddannelsessystemet har for eksempel i mange år haft stor fokus på at få knækket frafaldskurven, uden at det er lykkedes at finde svar, siger projektchefen.

– Ofte afprøver man noget, som andre allerede har været i gang med at afprøve. Det giver altså ikke altid ny viden og nye erfaringer. Og når projektet er slut, er der sjældent fokus på at sætte ændringer i værk, siger Dorrit Sørensen.

For at sikre at uddannelseseksperimenterne tager store, målrettede og innovative skridt fremad, skal de bygge på den viden, der allerede eksisterer. Derfor har Uddannelseslaboratoriet fået udarbejdet et baselinestudie – et værktøj, der bygger på rapporter, tidligere projekter, forskning osv. Projektet skal bruge værktøjet som en innovationslinje til at udvikle ideer, som bearbejdes videre til hypoteser. Det betyder, at uddannelseseksperimenterne for det første ikke bliver gentagelser af allerede afprøvede ideer, og for det andet står på et fundament af viden.

Baseline-studiet viser f.eks., at undervisning i innovation ofte er placeret i særskilte fag frem for at være en integreret del af undervisningen og kernefagligheden. Denne viden bruger projektet som afsæt til at eksperimentere med andre og mere hensigtsmæssige måder at undervise i innovation på.

– Vi skal væk fra synsninger ,forstået som det vi synes, uden at kunne dokumentere det. I stedet skal vi bygge videre på det, vi allerede ved, siger Dorrit Sørensen.

Ud i virkeligheden

Når uddannelseseksperimenterne udfoldes de næste to år, er det afgørende, at de bliver fulgt op af målinger og evalueringer, der kan dokumentere effekten i praksis. Det er for eksempel ikke nok at sende undervisere på kompetenceudviklingskursus og bagefter spørge dem, om det var et godt kursus.

– Vi vil i stedet spørge eleverne og studerende, om de kan mærke en konkret forskel som følge af lærernes kompetenceløft. En ny tilgang til evaluering er et væsentligt punkt. Vi skal undervejs kunne spørge, om det virker eller ikke virker det vi går og gør, siger Dorrit Sørensen.

Samtidig er det vigtigt, at uddannelseseksperimenterne afprøves i virkeligheden. Teori skal afprøves i praksis og praksis skal inddrages i teorien, forklarer Dorrit Sørensen. Og her skal erhvervslivet også inddrages. Både for at skabe et nyt og bedre samspil mellem uddannelser og erhvervsliv, som i højere grad bygger på, hvad virksomhederne har af behov. Men også for, at virksomheder for eksempel kan inddrage elevernes nye viden med henblik på innovation i virksomheden.

– Hvis udfordringen er, hvordan man gør unge bedre til at performe i deres job, hvordan afprøver man så det? For eksempel ved at give de unge mulighed for at træne præsentation i en virkelig situation, og få feedback fra en virksomhed. På den måde får man input fra virkeligheden i stedet for at sidde med en opgave, som underviseren retter, fortæller Dorrit Sørensen.

Hurtigt og effektivt

Hvis resultaterne viser, at et eksperiment ikke giver et bud på en god løsning, er det også brugbar viden. – Vi går åbent ind i det. Vi skal finde nye metoder og koncepter. Hvis vi finder en rigtig vej, kan vi bygge videre på det. Hvis ikke, skal eksperimentet stoppes, siger Dorrit Sørensen

Eksperimentformen har to store fordele.

– For det første giver det hurtige og effektive svar på de spørgsmål, man stiller. Det er blandt andet en fordel, fordi uddannelsernes dagsorden hurtigt skifter. Uddannelser skal være hurtige og smidige for at sikre de kompetencer, der er brug for, siger hun.

– For det andet giver det en mulighed for de enkelte uddannelsessteder at implementere en ny arbejdsform, når det kommer til udvikling og strategi. Målet er altså også at gøre de deltagende institutioner til eksperimenterende organisationer, der stiller sig selv spørgsmålet: gør vi det rigtige rigtigt?

I stedet for at kaste sig ud i det ene udviklingsprojekt efter det andet, skal uddannelseseksperimentet hurtigt kunne forankres i organisationen. På den måde bliver et uddannelseseksperiment en del af organisationen, i stedet for at være et løsrevet projekt med en særlig pose penge. Et projekt som måske kun ildsjælene interesserer sig for.

– Hvis vi kan nå derhen, hvor institutionerne begynder at bruge uddannelseseksperimenter som en del af deres udviklingsstrategi, er vi nået rigtig langt, siger Dorrit Sørensen.

TEC,

Nordre Fasanvej 27,

2000 Frederiksberg

Professionshøjskolen Metropol,

Tagensvej 18, D311,

2200 København N