Besøg i entreprenant netværk af ‘Gazelle-colleges’ i London

14. marts, 2014

17 eksperimentdeltagere fra Uddannelseslaboratoriets programindsats ’Erhvervsrettet innovation’ tog på feltbesøg til London. Her rapporterer gruppen om sine besøg på to ‘Gazelle Colleges’.

Tekst: Deltagere på feltbesøget og programgruppen for indsatsen 'Erhvervsrettet innovation', Uddannelseslaboratoriet

Den 23.-26. februar 2014 tog vi på feltbesøg i London og omegn. Formålet med turen var at søge inspiration til de eksperimenter vi i Uddannelseslaboratoriet gennemfører inden for erhvervsrettet innovation. Særligt ville vi studere et netværk af ’Gazelle Colleges’ udviklet for at fremme et entreprenant mindset og uddannelseskulturkulturen.

Vi besøgte to colleges, som indgår i Gazelle-netværket med ca. 20 andre colleges. De kan betragtes som en uddannelsesklynge med samme profil, fælles initiativer og aktiviteter på tværs af institutionerne for studerende og for personale. Fx. fælles kompetenceudviklingsaktiviteter. Begge college er opbygget som campus med uddannelser fra ungdomsuddannelser til masterniveau.

 

Barking & Dagenham College (BDC)

Det første besøg var på Barking & Dagenham College (BDC), som ligger i et relativt udsat område. BDC har et stort engagement i lokalområdet, fx er biblioteket og skolens øvrige aktiviteter åben for alle.

Besøget bar præg af et enormt engagement fra skoles personale. Vi blev modtaget af The Principal, to vice principal, samt ledere af forskellige afdelinger og undervisere.

 

Ideas lab 190Her mødte vi undervisere og studerende i forskellige miljøer, og fik mulighed for at snakke med dem. Vi var bl.a. nede og se deres STEM-afdeling, hvor man arbejder med at kombinere Science, Tech-nology, Engineering og Math. Vi så bl.a. et hold der arbejdede med fremstilling af 3D video og blev præsenteret for et POD-center (Pitch On Demand). Her træner de studerende deres præsentationer af ideer, og det er også her ideer bliver screenet, før de bliver realiseret. De studerende har været med til at designe POD- og STEM-centrene, den nye facade på college, modtagelsesområdet med reception mm.

 

De studerende har mulighed for at kvalificere sig til at deltage i outlets – små butikker, der ligger ud mod den offentlige vej. Lige nu er der en Photoshop, en butik med kontorartikler og en IT-butik. Disse er finansielt støttet af college, men bliver drevet som almindelige butikker på markedsvilkår. Til hver butik er der knyttet ca. ti studerende, som sammen driver den. De studerende, der deltager i disse outlets, skal gennem en udvælgelsesproces, svarende til de øvrige opgaver studerende deltager i.

 

Hele stemningen på college var gennemsyret af en kultur og et sammenhold blandt hele personalet, som også smittede af på de studerende. Stedet har e offensiv profilering af deres værdier og stategier. Overalt på skolen hang der badges og bannere med slogans som ‘A truely great college – passionate about succes’, ‘Dream it – Then do it’, ‘Outstanding support for all students – join the succes – enroll with us’, ‘If opportunity doesn’t knock – then build a door’.

POD Centre 205    Plakater203

North Herts Colege (NHC)

Det andet besøg var på North Herts Colege (NHC). Her var der ikke nogen studerende, da vi var på besøg. Vi blev modtaget af vice principal og ledere fra forskellige afdelinger.

 

NHC har et meget stærkt studenterarbejde: Der var et studenterparlament, valgt og betalt præsident og to vicepræsidenter. Disse tre var et arbejdende sekretariat, der sikrede arbejde i en lang række underudvalg. Præsident og vicepræsident har ugentlige møder med direktionen på college, hvor aktuelle problemstillinger og udfordringer vendes.

 

Noget andet særligt ved NHC er deres såkaldte training companies og  ’Student take overs’. College har bl.a. overtaget et stort Fitnesscenter, flere restauranter, ansvar for dele af den lokale ugeavis, mm. Stederne fungerer som arbejdspraksis og drives på markedsvilkår hvorfor udbytte og engagementet var markant anderledes. Der var hele tiden fokus på at bibringe de studerende job og markedskompetencer, så deres chancer for job blev øget.

 

De studerende skal gennem en screeningsproces, for at blive ’ansat’. Der er tilknyttet én supervisor som er ansvarlig for driften og en anden for læringen i praktikken. De ’traditionelle studerende’ der går på college kan også blive tilknyttet virksomheden i en kortere periode i forbindelse med konkrete projekter.

Praktikken indgår som en del af de studerendes uddannelsesmål. Nogle af de studerende afslutter deres college efterfølgende, mens andre gennem deres arbejdspraktik går direkte ud i tilsvarende erhverv og får arbejde.

 

NHC 204 Rundtur 198

 

 

 

 

 

Hjemme igen

Vi var meget inspirerede af at møde så dedikerede undervisere og ledelsesrepræsentanter, som ’walked-the-talk’. Der var masser af inspiration til de igangværende eksperimenter,  men måske mest af alt inspiration til, hvordan et netværk med fælles værdier og visioner kan opnå en spinn-off effekt ved at udvikle sig sammen.

 

T-shape skills 1 290

Hvad karakteriserer et Gazelle college?

  • T- shape skills: Alle Colleges i Gazelle netværket arbejder med denne model. Den horisontale del af T’et illustrerer evnen til at tænke på tværs af fag og brancher, se helheder og de personlige kompetencer. Den vertikale del af T’et illustrerer den faglige dybde.
  • IDEO/ design thingning: colleges baserer sig på IDEO’s kreative og metodiske tilgange til ideudvikling.
  • Renewing curriculum by designing backwards: den traditionelle måde at tænke curriculum på, hvor kompetencemålene er I focus er vendt på hovedet. Curriculum er et minimusmål, der skal nås, mens det, de studerende skal kunne i en kommende praksis, blive det centrale fokus. Den kommende praksis danner grundlag for hvad uddannelsen skal indeholde og sammensættes.
  • Emploability – bliver I denne forbindelse et central begreb. Fokus bliver hvordan gør vi de studerende klar til ansættelse i en given praksis og i mindre grad om de har opnået specifikke kompetencemål. Projektbased learning – bliver derfor en væsentlig del af den måde man tænker uddannelse på. Ud-dannelsen er ikke opdelt i traditionelle fag, men de enkelte fag skal berige og kvalificere de projekter der skal løses.
  • Learning companies – eller student take-overs er en konstruktion, hvor College overtager en restaurant, Fitness, eller lignende for at drive det på markedsvilkår, men som en del af de studerendes praksis.
  • Student voice – der er en systematisk inddragelse af de studerende på alle niveauer på college.
  • Student Crew – De enkelte afdelinger på colleges skal afsætte midler i deres budgetter, til ansættelse af studerende, der kan løse opgaver for afdelingen.
  • POD-center – Pitch On Demand – er en særlig afdeling, der dels arbejder med de studerendes præsentationsevner og dels fungerer som screening af ideer, der skal føres ud i livet.
  • STEM-center – Science, Technology, Engineering og Math er en national indsat (svarer til vores naturvidenskablige fag), hvor man arbejder tværfagligt med fagene.