Akademi om midtvejsevaluering

28. januar, 2014

Den 23. januar 2014 afholdt Uddannelseslaboratoriet et akademi om projektets eksterne midtvejsevaluering, som er undervejs. Evaluatorer ved RUC og TeamArbejdsliv har gennemført evalueringen, og Uddannelseslaboratoriets partnere var mødt op for at høre dem præsentere evalueringens resultater.

Tekst: Signe Marie Viborg, Uddannelseslaboratoriet

Uddannelseslaboratoriets eksterne midtvejsevaluering er gennemført af Flemming Pedersen, Team Arbejdsliv og Sissel Kondrup, RUC.

 

Find pixiudgaven og rapporten på hjemmesiden

 

Evaluering der peger fremad

Ifølge Merete Hende, projektleder i Uddannelseslaboratoriet, er der lagt vægt på, at den eksterne evaluering vil blive brugt som udgangspunkt for læring og forbedring af arbejdet med eksperimenter fremadrettet.

 

“Evalueringen er formativ – den skal pege på, hvilke udfordringer der er her midtvejs i forhold til at arbejde med eksperimenterne, hvorfor de opstår, og i hvilke sammenhænge. Dermed kan den give os vigtig viden om forbedringspunkter. Evalueringen er kvalitativ, så vi får en nuanceret og uddybet viden, som vi kan bruge som afsæt for forbedring”, siger Merete Hende.

 

Den eksterne evaluering har fokus på at:

  • evaluere forhold, der har understøttende betydning for eksperimenternes forandringskraft og spredningseffekt.
  • evaluere bidrag til program- og projektmål
  • evaluere lokale uddannelseslaboratorier hos partnerne

Her skitseres enkelte af evalueringens foreløbige resultater:

 

Hvordan arbejder eksperimentteams med den eksperimenterende metode?

Et af de forhold som den eksterne evaluering har kigget på er, hvordan eksperimentteams har arbejdet med den eksperimenterende metode – Eksperimenthjulet. I den forbindelse har evaluatorerne interviewet faglige fællesskaber og eksperimentansvarlige.

 

Evalueringen peger bl.a. på, at arbejdet med den eksperimenterende metode giver fleksibilitet, fordi den giver mulighed for, at man kan afprøve og justere og afprøve igen. Desuden oplever de adspurgte, at den eksperimenterende metode strukturerer arbejdet med at eksperimentere – fx fordrer den, at man er tydelig og bevidst om at definere den udfordring eksperimentet adresserer, og at man er tydelig i at formulere sin hypotese og redegøre for den viden man står på. Evaluatorerne har også iagttaget, at aktørerne har taget begreber og sprog i forbindelse med metoden til sig.

 

Hvordan arbejder eksperimentteams med eksperimentrapporterne?

Eksperimentteams’ arbejde med at formidle eksperimenternes design og aktioner er et andet forhold, som er blevet evalueret. Her viser evalueringen bl.a., at eksperimentteams oplever arbejdet med at udfylde rapporterne som ressourcekrævende. På den mere positive side opleves arbejdet med rapporterne også som en hjælp til at arbejde med den eksperimenterende metode.

 

Ifølge Merete Hende giver disse iagttagelser anledning til refleksioner:

“Et mål for Uddannelseslaboratoriet er, at eksperimentdeltagerne oplever rapporterne som meningsfulde redskaber, der understøtter arbejdet med eksperimenter”, siger hun.

 

3 formål med eksperimentrapporterne:

  • Videndeling
  • Støtte til refleksion og læring i eksperimentteamet
  • Dokumentation af eksperimentet

 

Hvad karakteriserer et eksperiment med modelkarakter?

Den eksterne evaluering har blandt andet som formål at belyse, hvilke forhold, der gør at et eksperiment har gode forudsætninger for at lykkes – det Uddannelseslaboratoriet kalder ’har modelkarakter’. I den forbindelse har evaluatorerne interviewet eksperimentteams i otte eksperimenter og set på rapporter og data fra disse.

 

Evalueringen peger bl.a. på, at et eksperiment med modelkarakter opleves som meningsfuldt for dem der udfører det, fordi de giver løsninger på nogle af de udfordringer de oplever i deres praksis. Det opleves her som en styrke, at eksperimenterne er tænkt og udviklet af dem, som oplever udfordringerne. Et eksperiment med modelkarakter har desuden et organisatorisk, strategisk ophæng  – og er dermed også relevant for organisationen.

 

Eksperimentteamet oplever en metodisk fleksibilitet, der giver dem mulighed for løbende at inddrage de erfaringer de oplever i eksperimentet til en stadig kvalificering af eksperimentet. Der er også en kontinuerlig fremdrift i eksperimentet – og deltagerne bliver ikke hængende i de forskellige faser.

 

’Forstyrrelser’ af eksperimentteamets forforståelse og nye input opleves som et vigtigt element i modeleksperimenterne. Forstyrrelserne kan fx komme gennem oplæg, netværk, kompetenceudvikling mm. Det centrale er, at der kommer en andethed ud af forstyrrelsen, som lægger nye perspektiver på eksperimentarbejdet.

 

Eksperimentteams i modeleksperimenterne har prioriteret at bruge tid på at udvikle ideer og reflektere over erfaringer i forløbet sammen. De oplever det kollektive rum for videndeling og erfaringsopsamling som betydningsfuldt og efterlyser, at der skabes yderligere rum for videndeling på tværs af eksperimenterne.

 

Hvad belyser evalueringen også?

  • Lokale uddannelseslaboratorier hos partnerne– deres organisering og deres strategier for udvikling og kvalificering af eksperimenter
  • Redskaber til videndeling
  • Forankring af erfaringer