Hent Metodeguide

23. oktober, 2013

Uddannelseslaboratoriet har i oktober 2013 publiceret en metodeguide prototype 2. Metodeguiden er en forandringsteori til henvendt til uddannelsessektoren. Den har fokus på den eksperimenterende tilgang, udviklet i Uddannelseslaboratoriet – fra tænkning til konkrete metoder.

Hent Metodeguiden her

 

Denne anden version af Metodeguiden er en prototype. Der kan forekomme små ændringer løbende.

 

Metodeguiden henvender sig til både lærere, ledere, studerende, elever og virksomheder, som indgår i arbejdet med uddannelseseksperimenter. Sigtet med metodeguiden er at introducere til såvel den tænkning og forandringsteori, som ligger til grund for Uddannelseslaboratoriet, som til centrale metoder, der bruges til at gennemføre uddannelseseksperimenter.

 

Metodeguiden kan uddannelsesinstitutionerne altså bruge til at designe, gennemføre, dokumentere, evaluere og implementere uddannelseseksperimenter. Samtidig introducerer metodeguiden også til det ’mindset’ – forstået som tanker og principper, der ligger til grund for de konkrete metoder, og som er vigtige at forstå, hvis de eksperimenter, der gennemføres, skal skabe varige forandringer og forbedringer af den nuværende uddannelses- og undervisningspraksis.