At lede er at se

10. juni, 2013

Har du tillid til dine medarbejdere? Synes du trivselsundersøgelser er interessante? Har du mødt en elev i denne uge? Keder du dig ofte til ledelsesmøderne? Har du undret dig i dag? Vi er til workshop i Uddannelseslaboratoriet om Antropologisk ledelse.

Tekst: Signe Marie Viborg, Uddannelseslaboratoriet

Uddannelseslaboratoriet er ved et udvikle et ledelseskoncept kaldet Antropologisk ledelse. Vi er i gang med opvarmningen til en workshop om emnet. Deltagerne er ledere, og de skal være ærlige og bytte plads, hvis de kan svare ’ja’ til en række nærgående spørgsmål. Det er både sjovt, lidt pinligt og meget øjenåbnende.

 

For hvad er det egentlig vi går og gør i hverdagen på uddannelsesinstitutionerne? Hvordan kan man blive bedre til at observere en egenkultur, som er så tæt på, at den måske er mere eller mindre gennemsigtig for os? Og hvordan kan man som leder blive bedre til at bruge det man observerer til at lede mere kvalificeret?

 

At lede på viden

- Antropologien handler blandt andet om nysgerrighed og forståelse og bruger metoder som interview og observation. Antropologisk ledelse kan give lederen nye indsigter, han eller hun ellers ikke havde adgang til og dermed komme tættere på praksis og på medarbejdere, siger Christina Faurby fra konsulentfirmaet ’Navigent’.  Hun er bag roret i dag.

 

- Antropologien bidrager med konkrete værktøjer til virkelig at blive i stand til at observere det der sker og arbejde med hvordan de nye indsigter kan bruges. Det giver et mere kvalificeret ledelsesgrundlag – en dokumenteret viden om praksis, som organistationen kan lede strategisk på baggrund af, siger Christina

 

Denne tilgang er en grundsten i Uddannelseslaboratoriets tænkning – at lede på viden fremfor på ’synsninger’.

 

Hvordan kan man være ny og frisk i sin egen kultur?

- De antropologiske værktøjer handler bl.a. om at spørge til det, vi tager for givet. På den måde kan man være ny og frisk i sin egen kultur. Man kan lære at blive klar over eventuel forforståelse og spørge åbent, uden at bruge ledende spørgsmål, forklarer Christina.

 

At få et sprog om det vi gør

- Med antropologien får vi et sprog og en dialog omkring, hvad vi kan måle på med hensyn til for eksempel at definere hvad ’den gode lærer’ er, siger Christina og forklarer:

- Hvad dækker begrebet ’god’ egentlig over? Vi bliver nødt til at undersøge begrebet. Vi må bryde det ned i målbare parametre – dele vi kan tale om – og f.eks. spørge: God til hvad? På hvilken måde?

 

At lede en bevægelse – hvor er det vi skal hen?

- Den antropologiske leder er god til at spørge ’Hvordan kan vi bruge det her i organisationen?’ Hvordan kan vi f.eks. bruge en medarbejderudviklingssamtale eller en trivselsundersøgelse? Lederen skal i højere grad fokusere på at lede en bevægelse mod et mål eller mod at skabe et nyt handlerum – fremfor at fokusere for entydigt på indholdet, siger Christina.

 

”Vi har brugt ledelseskonceptet i forhold til at have en undersøgende og åben tilgang. F.eks. lægger vi i højere grad tingene frem til diskussion sammen med medarbejderne. Det skaber engagement og gensidig forståelse for hinandens arbejde”

 

Lene Ørnstrup, Rigshospitalet

 

”Jeg har fået en metodik med mig hjem. Tilgangen og idéerne kender jeg godt til – men jeg har fået mere struktur lagt på, så det bliver mere håndterbart at arbejde med. F.eks. det her med at bruge samtalen og dialogen som redskab til i fællesskab at komme tættere på praksis”.

 

Morten Pedersen, KEA