Antropologiske undersøgelser af frafald og fastholdelse

26. februar, 2014

Hvad har betydning for, at elever overvejer at stoppe eller fortsætte deres uddannelse? En antropolog fra Uddannelseslaboratoriet har undersøgt dette spørgsmål på SOSU C og TEC. Nu er hun i gang på KEA.

Af Signe Marie Viborg, Uddannelseslaboratoriet

Antropologiske undersøgelser på tre skoler

Frafalds- og fastholdelsesundersøgelserne gennemføres i 2013-2014 hos tre af Uddannelseslaboratoriets partnere: SOSU C, TEC og KEA. De tre undersøgelser skal betragtes som selvstændige og dog sammenhængende analyser, som belyser frafald og fastholdelse på erhvervs- og erhvervsakademiuddannelserne.

 

Frafalds- og fastholdelsesundersøgelsen på TEC

På TEC er antropologen Mette Kristensen i en periode på otte uger gået tæt på grundforløbshold på henholdsvis IT-support og Chauffør og på to hovedforløbshold på VVS-Energispecialistuddannelsen. Hun har observeret undervisningen og interviewet både elever og lærere for at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for elevers overvejelser om at stoppe eller forsætte deres uddannelse.

 

Formålet er, at viden fra undersøgelsen skal bidrage til at flere elever gennemfører en uddannelse.

 

Mette Kristensen forklarer:

- I mit feltarbejde på de fire hold har jeg forsøgt at indtage elevernes perspektiv. Jeg har fx siddet på ’skolebænken’ ligesom eleverne og i pauserne er det blevet til hyggelige og uformelle samtaler med eleverne. Jeg har bl.a. spurgt ind til, hvordan det er at være elev på holdet, hvad de synes om uddannelsesforløbet og om der er noget der har gjort eller kunne gøre dem i tvivl om, hvorvidt de vil fuldføre forløbet. Derudover har jeg iagttaget, hvordan eleverne agerer og jeg har set på ’den sociale temperatur’ i klasserummet, siger hun.

 

- Sammen med de interviews jeg har foretaget – har det givet mig en nuanceret indsigt i elevernes tanker og overvejelser om bl.a. trivsel, motivation, engagement, forventninger til undervisningen, fællesskab på holdet mm.. Alle sammen faktorer, som kan have betydning for frafald og fastholdelse.

 

Undersøgelsen peger på en række forhold, der har betydning for frafald og fastholdelse. Fx

  • Relationen mellem eleverne:
    Aldersspredning på holdet skaber social og faglig dynamik på holdet
    Oplevelser af fællesskab og tilhørsforhold bidrager til trivsel og motivation
  • Lærerens tilgang:
    Hvis læreren stiller krav til eleverne og har tillid og positive forventninger til deres præstationer øges deres lyst og motivation til at møde op på skolen
  • Relationen mellem elev og lærer har afgørende betydning for elevens oplevelse af at blive mødet og støtte på sin vej ind i faget.
  • At eleven oplever, at det faglige niveau matcher deres forventninger og kompetencer er afgørende for motivationen
  • Beslutningen om at stoppe er en længerevarende proces

Hent uddrag af undersøgelsen eller kontakt uddannelseslaboratoriet@tec.dk for at høre mere om undersøgelsen.

 

Hvorfor iværksætte en antropologisk metode?

Uddannelseslaboratoriet har villet afprøve den antropologiske metode i forventningen om, at den kan give nye perspektiver på, hvordan man kan forstå og håndtere frafalds- og fastholdelsesproblematikken.

 

- Med den antropologiske tilgang vil vi bag om nøgletal og statistikker for bedre at forstå årsager til frafald og fastholdelse, siger Dorrit Sørensen, projektchef i Uddannelseslaboratoriet.

 

Jesper Clausen, vicedirektør på TEC supplerer:

- Erhvervs- og erhvervsakademiuddannelsernes viden om hvorfor elever falder fra er primært baseret på data indsamlet gennem kvantitative metoder – som fx frafaldsstatistikker og trivselsundersøgelser. Med den antropologiske metode vil vi gerne et spadestik dybere og få en viden om frafald og fastholdelse, som er mere nuanceret, og som vi rent faktisk kan handle på, så forhåbentligt flere elever gennemfører en uddannelse, siger han.

 

- På baggrund af undersøgelsens resultater, kan vi fx igangsætte eksperimenter, der afprøver initiativer til fastholdelse af elever. Det er i det hele taget vigtigt, at undersøgelsen bliver brugt, og at vi får den omsat til handling.

 

Jesper Clausen forklarer videre, at antropologien er faget, hvor man undrer sig og ser sin omverden med nye øjne.

 

- Man forsøger at se, høre og mærke hvad der faktisk sker. Man indsamler kvalitative data – via iagttagelser, interviews, lydoptagelser, video mm., og man går i dialog med sine informanter og indgår i den sammenhæng, de er i.

 

- 30 chefer og ledere på TEC har faktisk været på workshop i antropologisk ledelse, siger Jesper Clausen.

 

- Også jeg var på feltarbejde i 10. klasse. Særligt dialogen med lærerne var meget givende og jeg har et meget bedre kendskab til de udfordringer, som lærerne oplever. På TEC vil vi gerne blive bedre til at lede på viden – ikke bare på subjektiv fortolkning og præferencer. Og her kan den antropologiske tilgang virkelig noget.

 

Fakta om undersøgelsen:

  • Datamaterialet til undersøgelsen er indsamlet gennem otte ugers deltagelse og observation i undervisningen på to grundforløbshold – et IT-support- og et chaufførhold – samt på to hovedforløbshold på VVS-energispecialistuddannelsen i efteråret 2013.
  • Der er foretaget 16 interviews med elever og fire interviews med de respektive holds primære undervisere
  • Gruppen af informanter til interview afspejler sammensætningen af elever på holdene med hensyn til alder, etnicitet og køn. Også forskelligheder i elevernes adfærd – eksempelvis om de er udadvendte eller mere tilbageholdende i undervisningen – er blevet taget i betragtning.
  • Alle informanter er blevet anonymiseret

 

 

TEC og Uddannelseslaboratoriet til FoU-konference

Til Undervisningsministeriets årlige FoU-konference den 24. februar fremlagde TEC og Uddannelseslaboratoriet den antropologiske undersøgelse på TEC og det at lede på viden. Til workshoppen var interesserede fra erhvervsskoler landet over mødt talstærkt op for at høre om undersøgelsen og om forskellige perspektiver på ’Kompetenceudvikling i den lærende eksperimenterende organisation’.

 

Fou-konference 2014